Tjek anbefalinger, før du vælger maler

16 december 2020 Camilla Skøtt

Skal du finde en maler på Amager eller et andet sted i landet, er det vigtigt, at du laver din research ordentligt. Alternativt risikerer du at ende med maling, der ikke kan vaskes af, helligdage eller bare et generelt dårligt resultat.

Det er altid svært det der med håndværkere; de har jo ry for at være nogle slamberter, der gerne vil snyde, hvis de kan. Heldigvis er det mere undtagelsen end reglen, men derfor skal du stadig være opmærksom, når hyrer en maler til at male din bolig.

For det første kan du med fordel indhente tre forskellige tilbud, så du har noget at sammenligne med, og derudover er det en god idé, hvis du tjekker anbefalinger af firmaet, inden du takker ja til et tilbud.

Anbefalinger – online vs. menneskelige

Når du skal tjekke op på et givent firma, er det naturligvis bedst, hvis du kender en eller flere, der har reelle erfaringer derfra. De personlige anbefalinger er altid bedst – både fordi de er troværdige, og fordi dem der fortæller, kender dig.

Men nu er det ikke altid en mulighed, og her bør du i stedet ty til de online anbefalinger. Du er naturligvis nødt til at tage dem med et gran salt, men tag et kig på helheden – er kunderne generelt tilfredse, eller hersker der stor uenighed om, hvor vidt arbejdet lever op til forventningerne?

Sidst men ikke mindst kan du spørge ind til referencekunder; måske kan du få lov at se noget af det arbejde, de har løst for andre kunder, så du kan få en idé om kvaliteten. 

Og ja – til allersidst er det naturligvis også et spørgsmål om, hvordan du selv har det. Føles det rigtigt i maven, så gå med det. Det er trods alt dit hjem, der skal males, og dine penge der skal bruges, så det skal føles rigtigt for dig.

Flere Nyheder